Vi håndplukker vores kirsebær – og vi har håndplukket de sorter, vi dyrker. Vi har arbejdet intenst i flere generationer for at finde frem til den perfekte kombination af den røde farve samt fyldige smag. I plantagen har vi udvalgt flere forskellige kirsebærsorter, som har hver deres unikke smag og kan nydes på forskellige tidspunkter i ugerne 28-32. Disse uger for sæsonen varierer fra år til år. I kirsebærfamilien er de største medlemmer følgende:

  • Star: En kirsebærfamilie med et stjernenavn kan kun være en fornøjelse at indtage. Dette store og smagfulde kirsebær vandt i 2007 prisen for ”bedste kirsebær” i Italien. Der findes flere sorter under Star-familien, blandt andet ”Black Star”. Som navnet antyder, er det et meget mørkt bær og samtidig særdeles populært blandt kunderne. En lækker sommersnack i uge 28 og 29. Brug bærrene fra Star-familien i kager eller som topping på din morgenmad.

 

  • Kordia: Kært barn har mange navne, og dette kirsebær går også under navnet Attika. Farven er mørkerød mahogni, og ofte er bærret et af de største af sin slags. Kordia er mindre følsom over for plukning på grund af sit faste skind. Dette bær kan nydes det meste af sommeren, da Kordia normalt er modent allerede fra uge 29 og helt frem til uge 32 i august.

 

  • Lapins: Dette bær findes både i lys mahogni og den mørkere version. Bærrene samler sig ofte tæt i klynger og er derfor lidt sværere at plukke end andre sorter. Lapins er allerbedst i uge 30 og 31.

 

  • Skeena: Et stort kvalitetsbær som er i tæt familie med Lapins. Skeena findes både i lys og mørk rødlig mahogni og kommer fra et åbent træ. Kirsebærret er modnet sidst i perioden med start omkring uge 30. Nyd det på terrassen sidst i juli.

 

  • Regina: Sidst på sæsonen er Regina et af de bedste bær at spise. Regina er et af de største og mørkeste kirsebær, og kvaliteten er helt i top. Derfor er det en populær bærsort. Smagen er mild, og det kan nydes fra uge 30 og frem til slutningen af sæsonen.

 

  • Sweet Heart: Som navnet antyder, er dette et sødt bær. Sweet Heart er et forholdsvist nyt bær på det danske marked med en kraftig smag. Det store bær vokser på træer, hvor der er luft mellem grenene, og det kan nydes i sidste del af sæsonen fra uge 30.

 

Alle vores bær er af højeste kvalitet, og vi kontrollerer nøje alle faser fra jord til bord. Lige fra at træet blomstrer med smukke hvide blomster til, at du nyder et bær derhjemme. Danfrugt Skælskør A/S, der producerer Skælskør Kirsebær, er GLOBALG.A.P.-certificeret og kan identificeres ved hjælp af GGN nummeret: 4052852197083.