Selvom højsæsonen for kirsebær er i sommermånederne, så forbereder og klargør vi træerne hele året. I løbet af vinteren er træerne gået i vinterhi og sover. I marts eller april skal kirsebærtræerne beskæres, hvorefter foråret for alvor viser sig i maj, når træerne blomstrer. Den hvide dyne af blomster i plantagen er det smukkeste syn. Det er også her, vi får hjælp af naturen, fordi bier og humlebier bestøver kirsebærtræerne.

Humlebierne bliver sat ud i grupper, hvor dronningen flyver forrest og bliver efterfulgt af sin familie med omkring 200 medlemmer. Bifamilierne vokser til dobbelt størrelse, når de arbejder i kirsebærtræerne, og vi ender derfor med en minimumsfordobling til 45.000 bier.

I juli er kirsebærrene modne og bliver høstet med håndkraft. Vi plukker omhyggeligt med håndkraft af flere grunde, dog primært for at holde på stilken og for kun at vælge de bær, der er modne, men også for at undgå at skade dem, der skal blive hængende lidt endnu.

Hemmeligheden bag vores friske kvalitetsbær er, at de nedkøles straks efter, de håndplukkes i plantagen. Et nedkølingssystem sørger for, at bærrene bliver kølet ned til 2-3 grader på ca. 10 minutter. Herefter bliver de sorteret efter farve og størrelse, pakket og sendt til butikkerne. Dette sker hurtigt muligt, og det betyder, at de bær du står med i butikken, hang på kirsebærtræet kun få dage forinden. Det er vi ret stolte af!

Derefter er det op til dig som forbruger, hvordan smagen af sommer skal nydes. Måske i en dessert eller som en snack?